Metal til Volvoen
Søndag d. 19 august var vi i Frederikssund for at deltage i 5 afdeling af sjællandsmesterskabet i klubrally.
Viking Auto Sport havde arrangeret nogle fine lidt snævre/små prøver til vores store Volvo, men når vi så på tiderne, så gik det faktisk lidt over forventning, Per Sørensen i GTE'en som "plejer" at vinde vores klasse, var med til at arrangere løbet og var derfor kun med som forkører på den første gennemkørsel af de 7 prøver som blev kørt 2 gange, så det var jo en konkurrent mindre.
Erik Svendsen i Escort, som har haft uheld med bilen de sidste par gange, havde hejst sørøverflaget i antennen på taget, så vi var klar over at han var opsat på at vinde klassen denne gang og det gjorde han da osse efter fin kørsel, men vi fulgte faktisk rimeligt godt med, vi var 19 sekunder efter ved mål og hvis vi trækker den dumme kegle væk som vi væltede på anden sidste prøve, er vi 14 sekunder efter, og med 14 prøver er det 1 sekund pr. prøve han i gennemsnit kører fra os og det kan vi godt være tilfreds med, at det ikke er mere end det, vi kører faktisk hurtigst af alle i klassen på både prøve 1 og 8, det tror jeg ikke vi har prøvet før. Ved pausen efter de 7 prøver og ved mål er vi 4 sekunder foran Steen Petersen i hans hurtige Fiesta som bliver treer i klassen, så det var tæt sekunddyst hele dagen.
Der var pokaler til de første 2 i klassen, så vi fik metal med hjem denne gang, det sker desværre alt for sjældent.
Med denne andenplads holder vi stadig tredjepladsen i SM, men det er nok en stakket frist.
Vi har desværre ingen billeder fra løbet, så hvis der er nogen der har taget nogen, er vi meget interesseret.
/Heino